Velkommen til Soulkind by susanne
Du er designet til at være dig.
Find hjem i dig selv
Human Design forklarer,
hvorfor du er,
som du er.
Hvad er Human Design?
Human Design er for mig nøglen til at forstå sig selv med mere ro, mildhed og accept.
Ud fra din fødselsdato, dit fødselstidspunkt og fødested dannes et personligt chart, som giver indsigt i den måde, du naturligt fungerer, træffer beslutninger og bevæger dig gennem livet på.
Mange oplever, at Human Design sætter ord på noget, de måske har mærket hele livet – men aldrig helt har kunnet forklare.
Det kan skabe en dybere forståelse for dine mønstre, dine relationer, dine styrker og de steder, hvor livet kan føles tungt eller frustrerende.
For mig handler Human Design ikke om at blive en ny version af sig selv eller om at passe ind i endnu en kasse. Tværtimod.
Det handler om at forstå det menneske, du allerede er – og skabe mere ro i måden, du lever, mærker og navigerer på.
Når vi begynder at arbejde med vores egen energi i stedet for imod den, oplever mange, at der opstår mere klarhed, lettere beslutninger og en større følelse af at være hjemme i sig selv.
Human Design kan derfor blive et redskab til både selvindsigt, personlig udvikling og en dybere forståelse af den måde, som du er designet til at være i verden på.

Det er som magi!
Når indsigten og forståelsen lander, kan Human Design nærmest føles som at finde hjem i sig selv.
Det giver én tryghed, selvaccept og en følelse af at blive set – ikke for den, du prøver eller ønsker at være, men for den, du altid har været.
Du begynder automatisk at slippe selvbebrejdelser og den dårlige samvittighed – og i stedet mærker du en ro og en større tro på dig selv.
En følelse af, at du ikke skal være anderledes eller leve op til andres forventninger.
At du faktisk allerede er, som du skal være.
Om mig
Jeg hedder Susanne Stange-Hansen og er 47 år.
Jeg er Manifesting-Generator med sakral autoritet samt en 5/1 profil.
Jeg er gift med Johan og sammen har vi fire børn.
Vi bor i Vejle, hvor de tre stadig er hjemmeboende.

Velkommen som gæst
Når du kommer til en reading hos mig, kommer du som gæst.
Det betyder meget for mig, at du ikke skal føle, at du skal præstere, forstå alting med det samme eller være “på” på en bestemt måde.
En reading hos mig skal føles tryg, uformel og menneskelig – med plads til både grin, eftertænksomhed og de små øjeblikke, hvor ting pludselig giver mening.
For mange bliver Human Design nemlig ikke kun nye informationer.
Det bliver også en måde at se sig selv i et nyt lys på.
Ting, man måske tidligere har kæmpet med, følt sig forkerte i eller ikke helt har kunnet forstå ved sig selv, begynder stille og roligt at falde på plads.
Mange oplever små aha-øjeblikke undervejs, hvor de pludselig kan genkende sig selv i mønstre, valg, relationer eller måden, de altid har bevæget sig gennem livet på.
Mit ønske er derfor ikke, at du går herfra med hovedet fyldt af teori, men med en følelse af større forståelse, genkendelse og ro i det menneske, du allerede er.
Og vigtigst af alt – at du har følt dig godt tilpas undervejs – som gæst.

Er du nysgerrig på dit design ?
Få en uforpligtende samtale på 15 min –
og mærk om Human Design er noget for dig
Ring/sms 26 14 07 62 eller skriv til mig her:

“Jeg har fået en større forståelse af mig selv”
Mai Johansen
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte mig – jeg glæder mig til at høre fra dig.
Adresse
Svend Dyrings Vej 17, 7100 Vejle
Kontakt
Mobil: 26 14 07 62
Email: kontakt@soulkindbysusanne.dk